Område og landskab
Bakkegården
Den flotte naturgrund, hvor Bakkegården har ligget i over 100 år, er idyllisk placeret højt over Furesøen med udsigt, der rækker langt. Grunden er bevokset med mange store træer og delvis åbne grønne arealer.
Af de eksisterende bygninger er specielt hovedhuset fra 1913 et klassisk eksempel på herregårdsarkitektur med en flot beliggenhed og med fin ornamentik på facaden.
I længerne, som oprindeligt var staldbygninger, er der nu nyindrettede boliger. Længerne danner sammen med fælleshuset rammen om gårdspladsen med en blodbøg i midten. En markant halvmur rammesætter ankomsten til gårdspladsen. Den smalle intime stikvej fra Bistrupvej understreger en stemning af et helt særligt sted.
Det er denne stemning, der bygges videre på i det nye bofællesskab, Bistrup Have.
HAVE OG UDEOMRÅDER
Det vil være naturligt at knytte køkken- eller nyttehaver, bærbuske og krydderurter eller evt. dyrehold til grunden. Hvad enten man er seniorer eller voksen med et lille barn, vil det være en kvalitet at kunne følge med i et rigt plante- og dyreliv.
Andetsteds på grunden vil der være mulighed for naturlegeplads, leg og boldspil. Der er også et sted med æbletræer.
Kontakt os
Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere om Bistrup Haves historie og området, så skriv til os.